SDF – Fotograf Rene Asmussen i Dansk fotografi

En artikel skrevet i SDF bladet “Dansk Fotografi”.

Denne artikel er venligst udlånt fra SDF bladet : “Dansk fotografi Nr.1 – Januar 2008. Ågang 44”.

SDF-fotografen René Asmussen

SDF-fotografen René Asmussen

Fotografiets univers er en forunderlig størrelse

René Asmussen er en af landets dygtigste selvlærte fotografer med rødder i SDF. Herunder fortæller han ærligt om baggrunden for sin succes. (artikel skrevet i SDF bladet “Dansk fotografi” – 2008)

René Asmussen fortæller om sit billedunivers :

Jeg bevæger mig lige nu i et fotografisk univers med fokus på den gamle historie om “himmel og helvede, hvilket et par billederne i denne artikel her også viser. Planen er at udstille den færdige billedserie et par steder i Danmark og udlandet. Når jeg laver billeder, er det vigtigste for mig, en stor portion inspiration fra lignende universer, som ofte er malerier fra gamle malere.

Jeg kan sidde i timevis, og suge ideer og indtryk ind, og lade mig følge med strømmen af inspiration, til jeg når et punkt, hvor en ide kommer til mig. Nogle gange lykkes det, og andre gange må jeg lade masser af næsten færdige billeder blive liggende “i skuffen”.

fotografen rene asmussens univers

 Jeg startede faktisk mit fotografiske “eventyr” med lysten til at kreere noget, og inspireret af en nær ven, der maler nordisk mythologi, kastede jeg mig over maleriet. Men mine evner med blyant, for slet ikke at tale om en pensel, kan ligge på et meget lille sted, så jeg måtte hurtigt opgive denne kreative tanke. Men følelsen for at arbejde med noget kreativt har vokset endnu mere, og jeg begyndte at blive frustreret. En dag kommer jeg så forbi en fotohandler i Esbjerg, hvor jeg voksede op, hvor der stod noget gammelt mørkekammer grej i vinduet, med et skilt påhængt hvor der stod : “Bliv fotokunstner”. Jeg fik en god snak om teknik med fotohandleren og et visitkort på den lokale fotoklub i Esbjerg. Og så skulle jeg bare igang.

selskabet for dansk fotografi - Rene Asmussen

selskabet for dansk fotografi – Rene Asmussen

Rene fortæller ydermere:

Jeg annoncerede efter “modeller”, og kom så igang med at lave portrætter af pigerne. Udvidede langsomt mit fokuspunkt til at handle om mennesket i miljø, frem for kun det typiske portrætfoto. Jeg er flasket op af den gode gamle fotoklubopvækst, og har heller ingen uddannelse, som fotograf eller grafiker bag mig. Jeg er selvlært, og kan da af og til også mærke, at det kan være et ensomt univers. Når man arbejder, som professionel fotograf, forestiller jeg mig man altid kan sparre med andre fotografer. Denne mulighed har jeg ikke da mine billeder oftest henvender sig til et nonkommercielt publikum, og kritikken derfor oftest er subjektiv, men stadig spændende at høre.

fotoklub fotograf Rene Asmussen i SDF

Fotoklub sammenhænge

Jeg har ofte i fotoklub sammenhæng hørt folk spørge mig hvordan jeg er nået så langt uden undervisning. Til det kan jeg kun svare at jeg sidder med mine billeder ofte og hele tiden forsøger at udfordre mig selv og mine kreative ideer. Jeg tænker også andre amatør fotografer har andre prioriteter end fotografiet, og derfor måske ikke bruger ligeså mange timer på fotografiet, som jeg gør. Det kan være en af grundene til at mange i fotoklubberne ikke ser samme progression på billedsiden.

Jeg producerede også flere billeder i starten end jeg gør nu. Idag går der op til flere uger med et billede før jeg er tilfreds med det. Andre gange må jeg opgive det. Mit fotografiske univers er meget inspireret af Heavy metal genren og dens “mørke energi”. Jeg tror mange gange man skal se livet fra begge sider for bedre at kunne tackle op og nedture i selve livet. Og jeg bruger så disse energier i mine billeder til at få afløb for frustrationer og andre følelser igennem billederne.

artikel om fotograf Rene Asmussen

Jeg har ofte hørt, at mine billeder er meget melankolske og fyldt med ensomhed og længsel. Jeg ved, at jeg ikke bevidst opsøger denne følelse i mine værker, men måske en del af mig søger den vej. Eller måske en slags indre fortælling fra et univers indeni mig, som jeg måske har fortrængt og ad denne forsøger at bearbejde. Det er ofte, som om jeg opsluges af billeduniverset, og mange gange “først træder ud af universet”, når venner eller kæresten hiver fat i en. Det handler vist også for mig om at følge ordsproget : “at turde er at miste fodfæstet et øjeblik; IKKE at turde er at miste livet“.

artikel om rene asmussen

En journalist fra BT skrev engang i en artikel om mig : at jeg var at sammenligne med en humlebi. I teorien kunne den ikke flyve i forhold til dens bygning, men gør det alligevel. Og pointen er? Vel nok at alle, hvis de lægger samme energi i de ting de beskæftiger sig med, som jeg har gjort her med fotografiet, så kan de også lære at “flyve”, og hvis de er heldige: flyve langt 😉

Fakta om fotograf Rene Asmussen

  • Uddannet skolelærer (arbejdet hersom i nogle år)
  • Bor i Århus
  • 2 sølvmedaljer ved The Golden i 2001
  • Blev årets pige fotograf i 2001 ved Magasinet “Alt om foto og video”
  • Vandt flere webarwards på siderne www.photo.net og www.photosig.com samt www.fotocommunity.de
  • i 2005 kom Rene Asmussen for alvor igang med det digitale fotografi
  • 2005 vandt 2 guld medaljer og en sølvmedalje i verdens største fotokonkurrence (Austrian super curcuit)
  • 2007 blev jysk mester i foto
  • senere i 2007 vandt René som første dansker nogensinde 5 guldmedaljer i 5 forskellige kategorier ved verdens største fotokonkurrence (den hedder idag Trienberg super circuit).
  • René Asmussen har også hjulpet mange bands med cd covers til deres plade udgivelser. (de mest kendte her : Evergrey og Illdisposed)

René Asmussen hjemmesider på nettet :